Peter Mygind - vil du kysse med en hiv-smittet

Peter Mygind - vil du kysse med en hiv-smittet

Spyt, kys eller myggestik. Selvom de fleste af os ved, hvordan hiv-smitter, tvivler vi på vores egen viden. Tal fra AIDS-Fondet viser, at 55 % af danskerne kan ikke udelukke risiko for hiv-smitte ved spyt, og henholdsvis 38 % og 41 % kan ikke udelukke risikoen ved kys eller myggestik. Usikkerheden hos danskerne er ikke bare statistik. Den gør os nervøse, og får os til at undgå hiv-smittede i situationer, der er helt ufarlige. 20 procent af danskerne mener, at sygeplejersker, der har hiv, kun kan varetage administrative opgaver, og ligeså mange er nervøse for at kunne blive smittet af en hiv-smittet kok. AIDS-Fondet lancerer derfor en vaccine mod hiv-fobi for at imødegå stigmatisering af hiv-smittede. Den 1. december er World AIDS Day. Temaet for kampagnen 2012 er fordomme overfor hiv og hiv-smitte, og der er sket fremskridt. Men der stadig er brug for, at vi danskere får viden, der kan gøre op med vores usikkerhed. Fordomme har konsekvenser Fordomme bidrager til, at antallet af mennesker, der bliver smittet med hiv, ikke falder. Hver femte hiv-smittede er ikke blevet testet og derfor ikke klar over sin status. Over halvdelen fik først hiv-diagnosen så sent, at de burde have været i behandling. Disse mennesker får ikke den optimale behandling og er i risiko for at smitte andre. Det er primært angsten for, hvordan omverdenen vil reagere, der afholder folk fra at lade sig teste. AIDS-Fondet bekæmper fordomme Det vigtigste budskab er stadig at bruge kondom for at forebygge hiv. Men faktisk virker hiv-behandlingen i dag så godt, at hvis du er velbehandlet, så er smitterisikoen nær nul. Men det kræver, at folk er klar over, at de er smittet med hiv og kan komme i behandling. En af måderne at opnå det på, er at bekæmpe fordomme og stigma overfor hiv.