HIV, AIDS og immunforsvar - crashcourse på 10 minutter.

Et indblik i hvordan HIV inficerer og kopierer sig i kroppen. Hvornår får man konstateret AIDS, og hvordan fungerer immunforsvaret overhovedet. OBS: Omkring 9:15 siger jeg 9 enzymer - jeg mente 3 enzymer, og at RNA'en indeholder 9 gener. Tillæg, som jeg ikke kunne nævne i videoen, da jeg kun kunne optage 10 minutter: HIV er svær at behandle effektivt, da det jo er kroppens immunforsvar-dirigenter der bliver angrebet. Hvis man valgte at slå de celler ihjel, ville man altså eliminere immunforsvaret. Lige sådan er det svært at identificere HIV-cellerne, da enzymet Revers Transkriptase, med vilje laver mutationer/fejl når den omskriver RNA til DNA. På den måde undergår HIVs antigener konstant forandringer, og kroppen kan ikke genkende de nye celler hurtigt nok, før de næste T-hjælpeceller er inficeret. Alligevel findes der i dag medicin der gør, at personer med HIV kan leve et langt og normalt liv. Man kan altså holde HIV i skak, men ikke bekæmpe det. En person der ikke kommer i behandling, kan gå 8-10 år, før personen er så svag, at man får konstateret AIDS. Herefter har man som regel under 2 år at leve i. HIV smitter ikke ved kys, da HIV-partiklen ikke kan tåle ilt. HIV kan derfor heller ikke smitte via dørhåndtag, kopper osv. HIV er altså en blodbåren sygdom, og derfor er de primære smittekilder ubeskyttet sex og blodtransfusioner (i U-landende. Herhjemme bliver alt blod screenet). Slutteligt ville jeg have nævn, at man laver en ELISA-test, hvis man skal chekkes for HIV. Her ser man efter specifikke antigener mod HIV. Men kroppen kan være op til 4 uger om at producere disse. Derfor kan det være vigtigt, at blive chekket to gange (med ca. en måneds mellemrum), hvis man skulle være i tvivl om har HIV.